fbpx

Diamond cut

Hvad er diamond cut?

Diamond cut er en proces, hvor en fælg bliver monteret i ene CNC-maskine, og der bliver skåret et tyndt lag af fronten, som efterlader skinnende og blankt aluminium, der ofte giver en kontrast til den farvede del af fælgen.

Efter en endt skæring, bliver fælgen forseglet med lak, for at beskytte den blotlagte aluminium imod oxidering.

Afspil video

Hvorfor får man lavet diamond cut?

De mest almindelige årsager til at få lavet diamond cut, er hvis du har været for tæt på en kantsten, og fået ridset fælgen.

Eller hvis der er kommet stenslag i klar lakken, og vand er begyndt et trænge ind under lakken, så der er kommet ”hvide orme”.’

Kan alle fælge diamond cuttes?

Nej, det er ikke alle fælge der egner sig til at blive diamond cuttet.

Er du i tvivl, om dine fælge kan diamond cuttes, så er du velkommen til at sende nogle billeder til os, og så kan vi tage en snak om det. 

FAQ

Ofte stillede spørgsmål!

Ofte er det ikke nødvendigt at give fælgen grund farve, for at lave et diamond cut, men hvis der er kommet skader i grundfarven, eller kantskaderne er for dybe til at skærer væk, og der derfor skal svejses nyt aluminium i, så er vi nødt til at give fælgen ny grundfarve.

Hvis du kommer med din bil, der har en fælg, som trænger til et diamond cut, så vil processen være følgene:

  1. Vi tager bilen ind på liften, og skruer hjulet af
  2. Dækket bliver afmonteret fra fælgen
  3. Ventilen og afbalanceringsklodserne bliver afmonteret
  4. Fælgen bliver vasket grundig med fælgrens
  5. Lakken bliver slebet let for at den nye lak kan binde senere
  6. Så bliver tørret af med en rensevæske
  7. Fælgen bliver monteret i vores CNC-maskine og kurven på fælgprofilen bliver målt
  8. Ud fra målene på fælgen, bliver der programmeret en skæringsproces for fælgen.
  9. Så starter skæringen af fælgen, og der vil blive skåret et tyndt lag af, i intervaller indtil den ønskede finish er opnået
  10. Efter endt skæring bliver fælgen renset for aluminiumsspåner og urenheder
  11. Så får fælgen lak og skal nu have lov at hærde godt – typisk natten over
  12. Når lakken er hærdet, kan vi nu montere en nye ventil, eller den eksisterende TPMS-ventil, før vi monterer dækket.
  13. Når hjulet er samlet, bliver det afbalanceret og monteret på bilen, og så er den klar til afhentning igen

Hvis du kommer og stiller din bil, så kan det typisk hentes dagen efter.

Men det forudsætter, at der ikke skal repareres eller ændres på grundfarven.